Studerende i samarbejde med startups om forretningsudvikling
11. feb 2020
Med start forårssemesteret 2020 kan studerende på Erhvervsakademi MidtVest som noget nyt deltage i et fire måneders projekt med fokus på forretningsudvikling af en lokal startup-virksomhed.
Scandinavian Growth Creators
Scandinavian Growth Creators-projektet bidrager til etablering af mere langsigtede innovationssamarbejder mellem studerende og mikrovirksomheder.
De studerende udvikler deres kompetencer ved at arbejde på en innovativ og entreprenøriel måde, mens mikrovirksomheder øger deres innovationskapacitet gennem de studerendes kompetencer og adgang til vidensinstitutioner.
De studerende samarbejder med mikrovirksomheder over en fire måneders periode for at skabe innovation og vækst i virksomhederne, og de udvikler deres faciliterings- og innovationskompetencers ved at deltage i Scandinavian Facilitators, et faciliteringsforløb for studerende.
Studerende kan deltage i projektet indtil sommer 2022.