Maja gik direkte fra uddannelse til job

26. okt 2018

Mange markedsføringsøkonomer kommer i fast arbejde direkte efter endt uddannelse. En af dem, der er kommet direkte ud i job, er Maja Daae Nielsen, der i dag er indkøbsassistent hos Only Carmakoma, der sælger tøj for kvinder med kurver og sans for mode.

Studerende arbejder på sin pc
Maja Daae Nielsen har altid haft har en stor passion for mode, som hun beskæftiger sig med i sit arbejde som indkøbsassistent for Only Carmacoma, der er et supbrand for Only, der sælger deres produkter i whole-sale butikker og online.

Maja Daae Nielsen skal ofte holde mange bolde i luften, når hun som indkøbsassistent for Only Carmakoma er en del af det team, der tegner den danske butikskæde Onlys internationale linje for kurvede og modebevidste kvinder.

"Jeg har daglig kontakt med leverandører fra hele verden, står for opstart af nye kollektioner, for opfølgning på indkøb og leverancer og foretager stikprøver i samarbejde med indkøberne. Jeg har sjældent en dag, som er ens, og jeg keder mig i hvert fald aldrig på arbejdet," fortæller hun.  

"Det var på flere parametre den helt rigtige uddannelse for mig. Den var både overskuelig og erhvervsrelevant. Dertil kunne jeg ikke vente med at komme ud på arbejdsmarkedet, så det var et kæmpe plus for mig, at jeg kun skulle læse i to år mere."

- Maja Daae Nielsen, indkøbsassistent hos Only Carmakoma

Kvalificeret til job

For Maja var uddannelsen til markedsføringsøkonom hos Erhvervsakademi MidtVest den helt rigtige, fordi den tilbyder et bredt udbud af fag indenfor salg og markedsføring, der gør de studerende attraktive for virksomhederne efter endt uddannelse.

"Det var på flere parametre den helt rigtige uddannelse for mig. Den var både overskuelig og erhvervsrelevant. Dertil kunne jeg ikke vente med at komme ud på arbejdsmarkedet, så det var et kæmpe plus for mig, at jeg kun skulle læse i to år mere", forklarer Maja.

"Fagene har givet mig en bred forretningsforståelse, som jeg har stor nytte af i mit nuværende arbejde."

- Maja Daae Nielsen, indkøbsassistent hos Only Carmakoma

Langt de fleste nyuddannede markedsføringsøkonomer behøver ikke frygte ledighed. Hele 86 procent af de færdiguddannede markedsføringsøkonomer fandt et arbejde kort tid efter endt uddannelse i 2015. 

Gode jobmuligheder

Det er markedsføringsøkonomiuddannelsens bredde, der giver gode jobmuligheder. Valgfrie fag kan variere fra år til år, mens de obligatorisk fag består af kommunikation, organisation & ledelse, økonomi, erhvervsret og international markedsføring & salg.  

"Fagene har givet mig en bred forretningsforståelse, som jeg har stor nytte af i mit nuværende arbejde. For eksempel har jeg forståelse for de forskelle, der er i måden man driver forretning på i andre kulturer", siger Maja, der i arbejdet som indkøbsassistent er i jævnlig kontakt med leverandører fra lande som Kina, Indien og Bangladesh. 

Uddannelsen er i top ti

I 2017 lå markedsføringsøkonomiuddannelsen med 2.407 ansøgere i top ti over de mest søgte uddannelser i Danmark.

Nogle færdiguddannede markedsføringsøkonomer vælger som Maja at træde direkte ud på arbejdsmarkedet efter uddannelsen, mens andre vælger at læse videre på en overbygning som for eksempel på en professionsbachelor. Hun færdiggjorde uddannelsen i 2018.

"Jeg kunne have valgt at læse en overbygning, men jeg havde været i praktik hos Only og følte, at jeg lærte mest ved at komme ud og få noget for hånden. På nuværende tidspunkt lærer jeg mest ved hands-on-erfaring, men jeg udelukker slet ikke, at jeg på et tidspunkt i fremtiden vil  tage kurser for at dygtiggøre mig yderligere", fortæller Maja.

Fra praktik til job

På markedsføringsøkonomiuddannelsen er der indbygget et obligatorisk praktikophold, hvor de studerende lærer at koble teori med praksis. Maja er blandt den tredjedel af de studerende, som efterfølgende har fået job i den samme virksomhed, som hun tilbragte sin praktik.

"Jeg var i 14 ugers praktik som indkøber hos Only Blue Denim, og søgte den ledige stilling som indkøbsassistent hos Only Carmacoma kort tid efter praktikperioden var afsluttet. Jeg tænker da helt sikkert, at det var en fordel, at de kendte mig i virksomheden, og at jeg kendte dem, da der blev sagt god for mig", fortæller Maja til slut.

 

Bliv markedsføringsøkonom

Den 2-årige erhvervsakademiuddannelse til markedsføringsøkonom er en bred uddannelse inden for salg og markedsføring, der åbner en masse døre. Vores studerende får job som fx SoMe Manager, marketingkonsulent eller salgsansvarlig.

Læs mere