Herning

EAMV's største afdeling er placeret lige i hjertet af Herning. Her bliver du en del af et aktivt og nærværende studiemiljø som en del af de i alt godt 500 studerende fordelt på 12 forskellige uddannelser.

I Herning er de studerende fordelt på uddannelser inden for områderne business, it, finans og teknik.

Erhvervsakademiuddannelser

  • Byggekoordinator
  • Datamatiker
  • EL-installatør
  • Finansøkonom
  • Markedsføringsøkonom
  • Multimediedesigner
  • Produktionsteknolog
  • VVS-installatør

Professionsbachelor

  • Finansbachelor

Professionsbachelor som overbygning

  • Digital konceptudvikling
  • Innovation og entrepreneurship
  • International handel og markedsføring

Bliv en del af studielivet i Herning

Du kommer til at have din studietid i vores afdeling i Herning. Her vil du opleve at blive en del af en uddannelsesby i udvikling.

I Herning har du mulighed for at deltage i mange forskellige kulturoplevelser. Fra de store musikalske oplevelser på spillesteder som Fermaten og Jyske Bank Boxen til fordybelsen på biblioteket eller i Huset nr. 7.
Så uanset om du er til kunst, koncerter, stand-up eller en god bog, er der helt sikkert noget for dig.

Herning byder også på et væld af naturoplevelser. Tag badetøjet med til Fuglsang Sø eller oplev den spændende natur i Knudmosen. Der er også talrige gå-, løbe-, cykel- og mountainbike-ruter i parkerne og skovområderne i og omkring Herning.

Fordele som studerende

Da Herning er en mindre studieby giver det dig som studerende langt bedre mulighed for at mødes i fællesskaber med studerende fra andre uddannelser og uddannelsessteder.

Uddannelsesby Herning inviterer løbende alle studerende på tværs af byens forskellige uddannelsesinstitutioner til gratis arrangementer.

Pga. et godt samarbejde mellem Uddannelsesby Herning, FC Midtjylland, HC Midtjylland og Herning Blue Fox kan du desuden sikre dig billige studiebilletter til holdenes hjemmekampe.

Bo billigt - og godt - i Herning

I Herning er der mange måder at bo på. Her er ca. 1000 studieboliger og en masse private lejligheder til gode priser.

Gennemsnitsprisen for en 1- eller 2-værelses studiebolig er ca. 3.500 kr. plus forbrug, men du kan også godt finde en fra 2.400 kr. Og så er de alle med eget køkken og bad.

Du kan læse mere om livet som studerende i Herning og hvor du finder en bolig i Herning på Uddannelsesby Hernings hjemmeside.

I Herning møder du én fælles bygning, der rummer både klasseværelser, auditorium, større fællesareal og grupperum. Bygningen er bygget af flere omgange og rummer derfor tre forskellige stilarter - fra de klassiske, brune 70'er mursten til den helt moderne indretning med klare farver og en kæmpe plantevæg.

Du møder selvfølgelig også en fælles kantine, som byder på både lækker morgenmad, kaffe og et bredt udvalg til frokosten.

Vigtigst er fredagsbaren, hvor alle studerende kan mødes til en velfortjent pause efter ugens undervisning.

Erhvervsakademi MidtVest
Gl. Landevej 2
7400 Herning

T: 9627 5700
E: eamv@eamv.dk 

Det er gratis at parkere ved EAMV i Herning.
Der må parkeres i opmærkede båse. 


Virtuel rundvisning på EAMV Herning